Laktose, 1 kg.

Anvendelse af laktose i øl, cider og mjød

1. Øl: I ølbrygning anvendes laktose især til at skabe søde og cremede øltyper, som f.eks. milk stout. Laktosen tilfører en sødme og en blød mundfylde, der komplementerer mørkere malte og kan dæmpe bitre humlenoter. Laktose er populær i dessertøl, da den kan give en rund og fyldig smag, som minder om mælk eller fløde.
2. Cider: I ciderproduktion kan laktose anvendes for at balancere surheden fra æblerne. I tørre cider kan laktose give en lettere sødme uden at tilføje flere procenter, hvilket gør cidersmagen mere tilgængelig og harmonisk. Laktose kan også forbedre fornemmelsen af frugtsødme i cider uden at tage overhånd.
3. Mjød: Selvom det er mindre almindeligt, kan laktose anvendes i mjød for at tilføje sødme og blødhed, især i mjødtyper, hvor honningen ellers er meget dominerende. Laktosen hjælper med at runde smagen af, men bruges sjældent, da honningen normalt er den primære kilde til sødme.

Dosering og tilsætning

Laktose kan tilsættes på flere forskellige tidspunkter i brygprocessen, alt afhængig af den ønskede smagsprofil:

• Mængde: Typisk bruger bryggere 100-300 gram laktose pr. 20 liter bryg, afhængigt af hvor sød man ønsker øllet, cideren eller mjøden. I milk stouts er det ikke ualmindeligt at tilføje 200-250 gram pr. 20 liter, mens cider ofte kræver mindre, da frugtsødmen allerede er til stede.
• Tilsætning: Laktosen kan tilsættes i slutningen af kogningen for at sikre, at den opløses godt. Den kan også tilsættes ved sekundær gæring, hvis bryggeren vil smage til og justere sødmen. Tilsætning i sekundær gæring giver også bedre kontrol over slutresultatet.

Øltyper hvor der bruges laktose

Laktose bruges i en række øltyper, primært dem, hvor sødme og en fyldig mundfornemmelse er ønsket. De mest almindelige øltyper, hvor laktose anvendes, er:

1. Milk Stout

• Beskrivelse: Milk stout er den mest klassiske øltype, hvor laktose bruges. Laktose tilfører sødme og en flødet mundfylde, der balancerer de rige smagsnoter af kaffe, chokolade og ristede malte. Denne sødme gør også øllet mildere og mindre bittert.
• Eksempler: Øl som Left Hand Milk Stout og andre milk stouts bruger ofte laktose for at give en blød, sød profil.

2. Sweet Stout

• Beskrivelse: Sweet stout minder om milk stout, men betegnelsen kan også bruges om stouts med en lidt lavere sødme og mere traditionel smagsprofil. Laktosen fremhæver den mørke malt og giver en blødere karakter.
• Eksempler: Nogle varianter af sweet stouts tilføjer laktose for ekstra sødme uden at blive helt lige så cremede som milk stouts.

3. Dessert Stouts og Pastry Stouts

• Beskrivelse: Dessert stouts eller pastry stouts tager milk stout-konceptet til det næste niveau. Disse øltyper eksperimenterer ofte med smagsnoter af vanilje, karamel, kage og andre dessertinspirerede smage. Laktosen giver en ekstra dimension af sødme og blødhed, som understøtter de dessertagtige ingredienser.
• Eksempler: Øl som Omnipollo’s dessert stouts bruger ofte laktose sammen med andre tilsatte smagsstoffer for at opnå en kompleks og intens dessertkarakter.

4. Fruited Sours med laktose (Milkshake Sours)

• Beskrivelse: I fruited sour-øl bruges laktose til at balancere den kraftige syrlighed og tilføre en frugtagtig sødme. Denne stil, også kaldet “milkshake sour,” kombinerer laktose med frugt for at skabe en unik og frugtig, dessertlignende oplevelse, som giver en fyldigere mundfornemmelse.
• Eksempler: Frugtsyrlige øl med tilsætning af laktose og frugter som hindbær, mango og passionsfrugt er populære og kan minde om en smoothie i konsistens og smag.

5. Milkshake IPA

• Beskrivelse: Milkshake IPA er en underkategori af IPA, hvor laktose tilføjes for at give en blødere mundfølelse og tilføje en let sødme, der balancerer den bitre humleprofil. Resultatet er en sødere IPA, der ofte også har tilføjet frugt for en frisk, tropisk profil.
• Eksempler: Øl som Tired Hands’ Milkshake IPA kombinerer humlens friske bitterhed med en rund og sød profil fra laktose.

6. Cream Ale med laktose

• Beskrivelse: Selvom cream ale traditionelt ikke indeholder laktose, tilføjer nogle bryggere laktose for at give øllet en endnu blødere og cremet karakter. Dette er mere eksperimenterende, men kan give en let sød og fyldig ale.
• Eksempler: Nogle småbryggerier har lavet variationer af cream ale med laktose for at forbedre mundfylden.

7. Eksperimentelle og dessertinspirerede øltyper

• Beskrivelse: Flere bryggerier bruger i dag laktose i eksperimentelle øltyper og dessertøl for at skabe noget helt unikt. Laktose giver dem frihed til at lege med sødme og fyldighed, især når der eksperimenteres med chokolade, kage, vanilje og karamel som ingredienser.
• Eksempler: Eksperimentelle stouts, sours, og endda enkelte saisons eller hybrids kan bruge laktose for at understøtte forskellige smagsnoter.

Potentielle ulemper ved brug af laktose

Der er nogle få ting, man skal være opmærksom på, når man bruger laktose:

• Mælkebaseret allergi: Laktose kommer fra mælk, så nogle mennesker med mælkeallergi eller laktoseintolerance kan reagere på drikkevarer, der indeholder laktose. Det er derfor vigtigt at angive det på etiketten, hvis man sælger eller deler sin drik med andre.
• Overdreven sødme: For meget laktose kan resultere i en overvældende sødme, som kan virke kunstig eller alt for tung. Det er derfor bedst at starte med en lav dosering og smage sig frem.

Konklusion

Laktose er en fantastisk ingrediens til bryggere, der ønsker at tilføje sødme og fylde til deres øl, cider eller mjød uden at øge alkoholindholdet. Det bruges især i milk stouts og dessertøl samt til at balancere syren i cider. Den ideelle dosering varierer afhængigt af drikkens stil og personlig præference, og man kan med fordel tilsætte laktosen på forskellige tidspunkter i brygprocessen for at opnå den ønskede sødme. For bryggere, der ønsker at eksperimentere med sødme uden ekstra alkohol, er laktose et godt valg, men det er vigtigt at bruge det med omtanke og overveje eventuelle allergikere, der kan reagere på mælkebaserede produkter.